Hej igen
Søndag var blot instruktørerne indkaldt til klargøring af skolebådene.
Lørdag nåede flittige elever og instruktører stort set alt det udvendige, og pladsen ombord er trods alt begrænset.
Derfor havde - altså blot - el-instruktørerne sat hinanden stævne kl. 10:00.
Steen medbragte de reparerede sejl fra "Claus Høj Jensen" - så nu vil vi sørme også kunne sejle for sejl, når vi en gang rammer karret!
Apropros dette har undertegnede mailet Amager Bådtransport ang. isætning lørdag d. 18. april.
Meddelelse udgår når aftalen er i hus!
Nåh men!
Søndagens arbejde bestod i at Troels etablerede en ny fuglerede i Prop. Alle forbindelser blev tjekket, og fungerede! Hurra!
Herefter blev loftsbeklædningen skruet på plads igen. Endelig blev der nusset efter med den gamle Nilfisk. Nu er Prop klar til baljen!
EmCat fik demonteret ruderne, der igen skal monteres i butylbånd, når vi en gang får skaffet det.
Indtil da er ruderne blot monteret med en gang gaffe, hvilket fik Kaj til at spørge om vi nu var nødt til at holde sammen på de trætte skolebåde med tape.
- Og det kommer fra en "mand", der mig bekendt lige har monteret sin køl med malertape - Ha!
Helt færdige blev vi ikke i dag; men en enkelt arbejdsdag mere skulle kunne gøre det, så hvis kranen er optaget d. 18. april, ville vi kunne være klar allerede d. 11.
Følg fortsat udviklingen på bloggen og via mail.
Tak til dagens fremmødte instruktører: Michael Sch., Peter, Steen og Troels
VH Keld
Sunday, April 05, 2009
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment