Sunday, April 19, 2009

Peter klarede ærterne!

Stor tak til Peter, der i dag søndag d. 19. april gav skolebådene 2 kærlige hænder.

Peter trimmede masterne så godt det lod sig gøre, trods et par slidte vantskruer.

Begge kahytter blev rydtet for alt unødvendigt grej.

Det nødvendige sikkerhedsudstyr blev fundet frem fra skolens loft og gemmer, og anbragt ens og hensigtsmæssigt i begge både.

Jeg synes Peters store forarbejde forpligter!

Det ville være rart, hvis vi fra sæsonstart hjælper hinanden med at holde skolebådene rene, rare og ryddelige!

Peter sørgede også for at bådene fik monteret bomnedhal, cunnigham-hal og hurtigreb.

Livlinerne blev også monteret på dæk, og Peter fandt måden at gøre det på, så de ikke er til større fare og ulempe!

Troels har lovet at lave lyset på EmCat helt færdigt i løbet af ugen.
Jeg spuler dækkene en af dagene, og hitter ud af om det er nødvendigt at få EmCat motor på værksted. Gearvælgeren driller fortsat!

Alt i alt tror jeg det er længe siden vi har været så parat og klar til start som ved denne sæsons begyndelse.

Tak til alle der har givet en hånd eller 3 med!

Venlig hilsen Keld

No comments: