Aftenens sejlads bød foruden fine sejladsmæssige konditioner - samt præstationer - på et væld af naturfænomenale oplevelser.
Vi lagde fra land i en byge, med et vindskift på 90 grader, der absolut ikke gjorde det enkelt for rorgængeren at følge sin strategi.
Ud kom vi dog sikkert og vist - fri af nærgående pæle - og uden at skubbe til de små optimister og Zoom8erne - med følge.
Vel ude af havnen - og endelig i bugten begyndte vi på manøvrerne, der efterhånden udføres med sikkerhed.
De koksgrå bygeskyer hang tungt over os - regntåge ligeså; men med tydelige partier, hvor mulighed for opklaring og solstråle bestemt anedes.
Fuldt favnende regnbuer i flere lag oplyste stærkt himmel og hav.
I bygerne og imellem, var der rigelig luft, som gav bølger med skumtoppe.
Mere luft ville gøre sejladsen mindre behagelig, hvorfor vi gik ind under land, og rebede storen.
Ganske rigtigt en meget rarere sejlads - måske også fordi byger og vind var aftaget.
Dog endnu en nervepirrende sejlads ud i bugten - nu mellem hjemadtonsende tirsdagskapsejlere.
Mørket sænkede sig, og EmCats lanterner holdt for en gang skyld blusset.
Fuldmånen blev at se - spejle sig i søen - efterhånden som skydækket opløstes.
En meteor sprang i to, og trak hvide spor på et stykke mørkeblå himmel.
Vi holdt vejret - og søgte nordbøjen - der bestemt ikke er nem at spotte - sådan en aften.
Fandt den og fortsat et godt stykke mod sydøst, mens Jesper optog den lille stemningsgiver.
Fandt også nordbøjen på vejen tilbage - lidt sent - dog uden at røre!
Måtte have hjælp af motoren det sidste stykke hjem, da vinden igen drillede og blev for spids.
Også dette gik!
Sikke en fantastisk aften...
Hilsen Keld
Vel ude af havnen - og endelig i bugten begyndte vi på manøvrerne, der efterhånden udføres med sikkerhed.
De koksgrå bygeskyer hang tungt over os - regntåge ligeså; men med tydelige partier, hvor mulighed for opklaring og solstråle bestemt anedes.
Fuldt favnende regnbuer i flere lag oplyste stærkt himmel og hav.
I bygerne og imellem, var der rigelig luft, som gav bølger med skumtoppe.
Mere luft ville gøre sejladsen mindre behagelig, hvorfor vi gik ind under land, og rebede storen.
Ganske rigtigt en meget rarere sejlads - måske også fordi byger og vind var aftaget.
Dog endnu en nervepirrende sejlads ud i bugten - nu mellem hjemadtonsende tirsdagskapsejlere.
Mørket sænkede sig, og EmCats lanterner holdt for en gang skyld blusset.
Fuldmånen blev at se - spejle sig i søen - efterhånden som skydækket opløstes.
En meteor sprang i to, og trak hvide spor på et stykke mørkeblå himmel.
Vi holdt vejret - og søgte nordbøjen - der bestemt ikke er nem at spotte - sådan en aften.
Fandt den og fortsat et godt stykke mod sydøst, mens Jesper optog den lille stemningsgiver.
Fandt også nordbøjen på vejen tilbage - lidt sent - dog uden at røre!
Måtte have hjælp af motoren det sidste stykke hjem, da vinden igen drillede og blev for spids.
Også dette gik!
Sikke en fantastisk aften...
Hilsen Keld
No comments:
Post a Comment