Saturday, March 20, 2010

Plan for klargøring - 2010

Hej kjære elever og instruktører

I dag - lørdag d. 20. marts - kom foråret til Ishøj Havn og Ishøj Sejlklub.
Den våde del af foråret i hvert tilfælde!

Som aftalt mødtes de instruktører, der havde tid, mu- og lejlighed i sejlklubben for at skabe et overblik over klargøringen af de 2 skolebåde - Prop og EmCat.

Gert - én af vore dygtige elever - var inviteret med, for at hjælpe os med at få overblikket.
Gert har igennem vinteren haft rorpinde, luger, flagspil m.m. under kærlig behandling.
Stor tak til Gert for arbejdet, som gør forårsklargøringen noget nemmere at gå til!

Efterhånden, som vi fik gennemgået tjeklisten, viste det sig dog, at vi formentlig ikke bliver arbejdsløse den første månedstid.

Vi fastholder aftalen om at gå i gang med klargøringen lørdag d. 27. marts, hvor vi mødes kl. 10.00 ved skolebådene, der ligger på vinteropbevaringspladsen til højre for klubbens hovedindgang (når man er på vej ud af klubhuset).
Prop og EmCat ligger ved siden af hinanden nærmest vandet.

Vind og vejr må på dagen være med til at afgøre hvilke opgaver vi tager fat på. Der vil til lejligheden være lavet en opdateret tjekliste, samt være indkøbt diverse klargøringsmidler - så som polish, bundmaling osv.

Elever er meget velkomne til at deltage - det forventes - som bekendt - at I deltager i enten en gang forårsklargøring eller en gang afrigning, og meget gerne flere!

Husk, at der er intromøde for elever på onsdag d. 24. marts kl. 19.
Instruktørerne mødes kl. 18 for at pudse formen af!

Håber vi ses!

Tak til dagens fremmødet: Annie (ny instruktøraspirant), Gert (handyman), Peter (uhandyman), Michael (Schw.) og Lars (ny fuldtime instruktør).

Hilsen Keld

PS. Husk - i forbindelse med forårsklargøringen altid at tjekke sejlerskolens site på http://www.ishoejsejlklub.dk/ eller denne blog.
Evt. ændringer vil fremgå der/her - og det trist at møde op forgæves - selvom der selvfølgelig altid er hyggeligt på havnen!

 
  Annie                             Gert


  Lars

No comments: