Så kom masterne af skolebådene - altså er sejlsæsonen definitivt forbi!
Sidste weekend opgav vi at tage masterne, p.g.a. regn og hård vind.
I dag var der ingen vind; men regn var der trods alt - dog ikke i ubehagelige mængder.
Anders og Casper - en tidligere og en nuværende elev - mødte op sammen med 4 instruktører.
Heldigvis havde vi lagt aftagningen tidligt på dagen, for da vi efterhånden havde demastet skolebådene, lå adskillige både i kø for at komme til ved mastekranen.
Masterne faldt som forventet - og uden pinlige optrin - blot de sædvanlige debatter mellem instruktørerne - om hvorvidt masten nu skal tages ved forstaget eller hækstaget af hensyn til windex osv.
Mens instruktørerne diskuterede og moppede hinanden (mest Steen) klarede eleverne det praktiske.
Begge master er nu lagt i masteskuret - på samme hylde - midt i skuret og øverst oppe.
Vi har ikke fået sejlet afriggerturen i år, så hvis I kommer i tanker om fejl og mangler ved bådene - som vi kan gøre noget ved - må i give besked!
Amager Bådtransport / Peter Heller kommer på Ishøj Havn lørdag d. 31. oktober.
Jeg har sendt en mail til Annette, og håber på at vi kan få tider til optagning tidligt på dagen!
Jeg vender tilbage, når jeg ved mere!
Tak til eleverne - og til Peter, Michael Sch. og Steen for dagens arbejde.
Hilsen Keld
No comments:
Post a Comment