Saturday, April 14, 2007

Der var trængsel på Ishøj Havn d.d. lørdag d. 14. april.
3 mobile kraner kæmpede om pladsen - med Birthes mange gæster og sejlere i gang med klargøring.
Trods alt blev skolebådene søsat - stort set - til den aftalte tid.
Rigtig mange elever var mødt frem og gav en hånd med ved søsætningen, og rejsning af masterne.
Søsætningen gik glat - begge både flød.
Umiddelbart efter søsætning blev EmCat forhalet til mastekranen, hvor instruktørerne for et talstærkt
publikum demonstrerede en mastesætning.
Da Prop efterfølgende var søsat fik flere elever lov at vise om de havde lært lektien.
Props mast stod - også - flot, da jeg forlod havnen kl. 18:15. (Da var mastekranen til gengæld gået i udu
(hvilket ikke havde noget med elevernes eskapader at gøre)).
Holton m.fl. var på loftet og fandt de nye storsejl, som blev monteret, før begge både blev lagt på plads
på bro H2.
Nu forestår blot en prøvesejlads af begge skolebåde - lidt detaljearbejde - og så kan sejlsæsonen godt gå i
gang.
Tak for hjælpen til de fremmødte elever og instruktører.

PS. Der er ikke aftalt nye mødetider i forbindelse med klargøringen; men følg med på sejlklubbens hjemmeside
www.ishoejsejlklub.dk samt via din mailbox (gælder kun elever).

No comments: