Saturday, October 22, 2011

Sejlsæsonen er slut, og skolebådene landsat...


Hej

Så kom skolebådene på land, og det end da på en af de smukkeste efterårsdage, jeg kan mindes!

Igen i år var der trængsel på Ishøj Havn, da 2 vognmænd måtte slås lidt om den begrænsede plads ved kajkanten.

Den nye spunsvæg langs havnebasinnet pynter ikke blot; men giver også indtryk af at kunne klare mosten, når 2 store kraner samtidig klarer de tunge løft.

Efter en lidt forsinket landsætning, blev skolebådene spulet og tømt for udstyr der bedst klarer vinteren på loftet.

Motorerne blev afleveret til konservation hos Don Pedro - og én ældre mand, som delte reklamer ud for én systue i Skovlunde, fik meget belejligt den sløje bompresenning, samt EmCats flænsede fok med til reparation.

Her kan man tale om at være på rette sted ved rette tid!

Hermed er sejlerskolens sejlsæson slut!
Samme gælder sejlklubbens sejlsæson, der blev skudt af ved den vanlige "stander ned" ceremoni for sejlklubbens medlemmer, og receptionen på 1. sal kl. 15.

Tirsdag morgen kl. 8, går sandblæseren i gang med at blæse på skolebådenes rustne køle.
Operationen skulle angiveligt tage 1 time pr. båd, der umiddelbart efter skal støvsuges, og rulles med en gang rustbeskyttelse.

Vi mangler fortsat en velvillig håndsrækning, til at klare opgaven.

Mail mig venligst, hvis du har et par ledige timer tirsdag formiddag!
Skriv til kelped@os.dk

Du vil blive guidet af blandt andre, vores nabo på broen Hans-Erik (Freja)...

I øvrigt - tak for dagens indsats til fremmødte elever og instruktører.

Arbejdet glider altid nemmest, når vi er nogle stykker, der hjælpes ad!

Godt efterår og vinter til alle!

Vi høres ved til foråret.

Hilsen Keld

PS.
Sejlklubbens kasserer har netop udsendt opkrævning på elevgebyr for efterårssæsonen.

Jeg beklager den sene udsendelse; men opfordrer alligevel til snarlig betaling, da sejlerskolen og skolebådene, som nævnt står overfor væsentlige vedligeholdelsesopgaver i den nærmeste fremtid.

På forhånd tak!

Sunday, October 09, 2011

Skolebådene er afriggede...

Hej

Lørdag formiddag var vejret ikke helt til at blive klog på.

Så det var med ringe fortrøstning, at de 5 fremmødte - 2 elever og 3 instuktører gik i gang med afrigning af skolebådene.

Himmelen lignede én, der når som helst kunne åbne sig med skybrud, hagl eller kraftige vinde.

Bortset fra optakt til en byge, slap vi med skrækken.

Lægning af masterne foregår efterhånden rutineret, og uden større postyr - sikkert og hurtigt!

Inden frokost var skolebådene afriggede tilbage på deres pladser.

Hermed er vi klar til landsætning, som er bestilt hos Amager Bådtransport lørdag d. 22. oktober kl. 11:00.

Jeg håber at flere har tid og lyst til at give en hånd med, da vi så hurtigt kan få tømt bådene for sejl og andet udstyr, der ikke har godt af at overvintre ude.

Planen er i øvrigt at skolebådenes jernkøle skal sandblæses i uge 43.
Sandblæseren går, hvis alt går vel, i gang mandag d. 24. oktober kl. 8 efter en plan, som elever og instruktører får tilsendt.

For at arbejdet ikke skal være spildt må vi være vakse, og eftefølgende efterbehandle kølene, da det rå metal straks går igang med at oxydere.

Hvis nogen/nogle har god tid i uge 43 må I gerne give en melding!
Skriv evt. til: kelped@os.dk

God weekend, og tak til Per og Ruben, Peter og Michael for veludført mastefældning!

Hilsen Keld

Sunday, October 02, 2011

Tillykke med bestået prøve...

Sejlsæsonen er så småt ved at ebbe ud, og trods den seneste tids extreme sensommervejr, er der ingen vej tilbage.

I dag (søndag d. 2. oktober) var 3 elever til prøve i praktisk sejlads.

Tillykke til Benthe og Kasper fra tirsdagsholdet, og Per fra et af onsdagens hold.

Det var ikke nemme konditioner med ret lidt vind og ringe sigt pga tåge.

Eleverne viste gode manøvre, fin håndtering af skolebåden.
Dejligt også at høre klare og tydelige kommandoer og mærke elevernes ro, autoritet og fornemme det gode sømandskab.
En sand fornøjelse at overvære!

Enkelte instruktører vil tage afsluttende sejladser i den kommende uge - hvilket gør, at vi formentlig kan forberede landsætning af skolebådende i næste weekend.

Med mindre der kommer en kontramelding foreslår jeg, at de instruktører og elever der har tid, lyst og lejlighed mødes lørdag d. 8. oktober kl. 10 for at afrigge og aftale landsætning osv.

God weekend-end

Hilsen Keld