Vi havde et (formentlig/forhåbentlig) mindre havari med EmCat ved aftenens sejlads.
I løbet af aftenen blæste det op, og vinden gik om i syd.
Vi valgte at gå ind for motor, da vinden var lige imod.
Efter et herresving i bassinet ud for EmCats plads gik vi mod vores plads.
Vinden var med og ret hård.
Min elev slog bak på motoren, da vi fik for meget fart på blot p.g.a. riggen.
Uvist af hvilken grund bakkede motoren ikke som forventet - måske bakkede skruen ud af vandet.
I befibbelse styrede eleven op i hæggen på Prop, hvilket lød og oplevedes ret voldsomt.
Efter fortøjning gennemgik jeg skaderne.
Umiddelbart ser det ikke ud som om Prop har lidt skade - var dog vanskeligt at bedømme i mørket, så tjek venligst i morgen (onsdag).
EmCats lanterne i stævnen har mistet glasset; men kan fortsat lyse - selvfølgelig ikke regelementeret. Vær venligst opmærksomme på dette, når I skal sejle i EmCat onsdag og torsdag.
Jeg får først tid til at gøre noget ved lanternen i weekenden.
EmCat var knastør, da vi tog ud på aftenens sejlads. Da vi havde sejlet et par timer stod der igen 2 cm vand på dørken.
Vandet kommer fra rummet under pantry og vask. Vi havde været nede at ligge, inden vi fik rebet, så det er sikkert da, at vandet er løbet over.
Hvilke elever og instruktører har aftalt at sejle natsejlads på fredag d. 5. september?
Svar venligst på kelped_99@yahoo.dk
Hilsen Keld